Fremtidsfabrikken
Jessens Mole 11
5700 Svendborg
  kontakt@fremtidsfabrikken.com
Tlf. 30 17 44 49
     
   
 
 
 

KONFLIKTHÅNDTERING - NÅR BØLGERNE GÅR HØJT


Tirsdag den 11. juni kl. 12.30-16.00

Stenstruplund Kursuscenter, Jernbanevej 2, 5771 Stenstrup

 

Du kender det sikkert - bølger går højt og du står midt i konflikten. Hvad gør du? Kom til en workshop med Thomas Michaelsen og få en indføring i, hvad der skal til for at håndtere konflikter med kunder, kæresten, dig selv og andre.

 

- Vil du gerne blive bedre til at skabe bevægelse i fastlåste konflikter med kollegaer, kæresten, dig selv og andre?

- Vil du gerne bevæge konflikten et konstruktivt sted hen?

- Vil du forstå og lære, hvad der skal til for at konfliktløse i det virkelige liv?

 

Konflikter opstår overalt hele tiden. Du kan ikke undgå dem. De er inden i dig. Men spørgsmålet er:

Hvad gør du, når du står i en konflikt? Med kroppen, med hovedet, med hjertet?

Går du ind i konflikten eller trækker du dig væk fra den?  Skal du ofte liiiiige ind og tisse når du ser andre have en konflikt, eller tager du konflikten med andre og dig selv og forsøger at skabe værdighed i relationerne omkring dig?

 

Konflikthåndtering handler om, hvordan du kan løse konflikter med værdigheden i behold. Det kræver ikke kun konstruktive værktøjer, men også at du virkelig kender dig selv og andre mennesker omkring dig.

 

Især når man står lige midt i en konflikt og det hele ender i det røde felt, så kan det være svært lige at tage den dybe vejrtrækning eller måske timeout, som kan få dig og den anden til at se klart. Hvis du skal kunne det, så kræver det, at du har modet til at være dig selv, åben, oprigtig, engageret og mest af alt nærværende.

 

At mestre dette kræver selvfølgelig træning i konfliktløsning. På denne aften vil vi kradse lidt i overfladen til de værktøjer, som virker. Du vil få nogle aha-oplevelser i en tryg og humoristisk ramme prøve nogle enkle og praktiske værktøjer af, som er lige til at tage med hjem og bruge bagefter.

 

Vi vil denne eftermiddag komme ind på:

- 3 centre i hjernen og deres konfliktstile

- Hvem er jeg – hvem er den anden?

- Hvad gør jeg i fredstid så krigen ikke bryder ud?

- Hvad gør jeg under krigen?

- Hvordan undgår jeg at smide barnet ud med badevandet og samtidig lære noget af konflikten?

 

Tilmelding gerne inden 7. juni til kontakt@fremtidsfabrikken.com.

Det er gratis at deltage.

Luk og retur

 
FABRIKS INFO

11.11.2014

ÅBNING AF VORES KREATIVE IVÆRKSÆTTERHUS

 

11.11.2014

BOG OM VOKSEVÆRK I NETVÆRK - DEN SYDFYNSKE MODEL

 

11.11.2014

ÅBNINGSUGE MED MASSER AF TILBUD

 

EU Socialfond
Syddansk Vækstforum